Afhandlingens indledning tager udgangspunkt i et fremtidsperspektiv og nødvendigheden af et nyt menneskesyn; samt hvad der satte dette forskningsprojekt i gang: 'Umulige krav til deltagerne i undervisningssituationer'. Endvidere begrundes afhandlingens utraditionelle - narrative - formidlingsform, hvor læseren søges medinddraget.

I.DEL: INTRODUKTION AF DILEMMABEGREBET
1. At være i dilemma. Dilemmabegrebet betragtes indledningsvis ud fra en dagligdags -, en psykologisk- filosofisk - og en pædagogisk synsvinkel. Dilemmaet afgrænses og sættes i relation til: problemet, paradokset, konflikten, problemet og det eksistentielle valg. Dilemmabegrebet defineres som et personligt problem uden løsninger.

2. Rundt om dilemmaet. Med fænomenologisk (oplevelsesmæssig) tilgang søges opridset et almenmenneskeligt billede af, hvordan dilemmaer indgår i hverdagen og spiller en afgørende rolle ved betydningsfulde livssituationer, fx kriser og vendepunkter, og at dilemmaet synes indbygget i vor samfundssystem og kulturhistorie.

3. Vindue på klem. Her søges tegn i progressiv kunst og videnskab på, at et paradigmeskift er på vej. Den ny ungdoms forandrede livsværdier kunne være orientering mod en ny kvalificering, som undervisning med dilemmasituationer kunne vise hen mod.

II. DEL: UNDERSØGELSESMATERIALET
4. Procesforskning. II.del indledes med forskningsmetodologiske overvejelser, der begrunder anvendelse af en epistemologisk, eksplorativ og induktiv tilgang til dilemmafænomenet - i nogen grad en fjernelse fra traditionel forskning. Tilskyndelse til at benytte narrative, subjektive tilgange til udvikling af proceskategorier i en kompletabel mo-del. Forskningsdesign og faglig inspiration beskrives.

5. Pædagogik med upåagtede dilemmaer. Beskrivelsen indledes med en række konkrete undervisningsforløb med en rammebeskrivelse, der giver et overblik over undervisningsindholdet og det typiske kursusforløb.

6. Optakten. Igangsætningen af kurserne beskrives, hvad angår deltagermotivation, medlemskab og afgrænsning i forhold til omverdenen - forudsætninger for dilemmasituationer i undervisningen.

7. Den professionelle relation - Om hvorledes kursets praktiske rådgivertræning gang på gang fører deltagerne ind i professionsdilemmaer, som de må kæmpe med.

8. At få spejlet holdt op - Om hvorledes deltagernes selvbilleder gennem videokonfrontation giver anledning til produktive dilemmaer.

9. Gruppeliv - Om hvorledes deltagernes træningsgrupper udvikler sig og indvikler sig i kollektive dilemmasituationer med fantasier om gruppens ubevidste.

10. Tvedeling - Om hvordan dobbeltheden, f.eks. mellem mål og middel, mellem det indlevende og det kalkulerende, kan sætte deltagerne i dilemmaer.

11. Eksemplarisk arbejde - Om undervisningsholdet betragtet som arbejdsplads, hvor det er muligt at studere organisatoriske forhold, bl.a. struktur og kultur.

12. Vejen ud. Undervisningsforløbet afsluttes med en eksamen, hvor kravene fører til deltagernes bearbejdelse af deres dilemmasituationer.

III. DEL: ANALYSE OG REFLEKSION
13. Dilemmamønstre. Undervisningens dilemmasituationer analyseres gennem 'eksplorativ filtrering'. Træk ved deltagernes situation og typiske dilemmaforløb fremhæves.

14. At undervise i dilemma - Om tilrettelæggelse af undervisningen og lærerrollen - herunder lærerens egne dilemmaer

15. Berøringsflader. Undervisningsforløbenes dilemmasituationer sættes i relation til anden pædagogik, traditionel vidensformidling, erfaringspædagogik og holdningspåvirkende undervisning.

IV. DEL: MODELLER OG PERSPEKTIVER
16. Dilemmalæring. Læring i dilemmasituationer sættes i relation til fem former for erfaringsdannelse, og model for grænseoverskridende læring udvikles.

17. Fremtidsmennesket - Om et sandsynligt paradigmeskift, hvor udvikling af ny personlighed vil kræve væsensforskellig kompetenceudvikling.

18. Dilemmapædagogik. Fra erfaringerne fra undervisningsforløbene søges opstillet betingelser og konkrete ideer til en undervisning, der sigter mod udvikling af personlig kompetence gennem dilemmasituationer.

19. Begrænsninger og muligheder. Afhandlingen afrundes med videnskabsteoretisk betragtning om afhandlingens teoriudvikling, dens etiske og praktiske begrænsninger samt perspektiver for kompetenceudvikling hos børn.